Noget om rettigheder

Rettigheder er et begreb indenfor retsvidenskaben. Det defineres som den juridiske eller moralske berettigelse til at gøre eller forbud mod at gøre noget, eller til at tage eller ikke at tage en ting, anerkendelse eller anden form for handling til/fra nogen eller sig selv indenfor civilsamfundet. Rettigheder tjener som regler for handlinger mellem mennesker og placerer på den måde forpligtelser på grupper eller individers handlinger. Et eksempel kunne være, at hvis en person har retten til liv, betyder dette at andre ikke kan tage sig den frihed at slå ham ihjel.
De fleste moderne fortolkninger af rettighedsbegrebet er universalistiske og egalitære — med andre ord gives lige rettigheder til alle mennesker.
Der findes to centrale moderne fortolkninger af rettigheder: på den ene side fastholder ideen om naturlige rettigheder, at der er en bestemt række rettigheder i naturen som ikke legitimt kan ændres af nogen menneskelig magt. På den anden side er ideen om juridiske rettigheder, som fastholder at rettigheder er et menneskeskabt begreb, skabt af samfundet, udøvet af regeringer og i konstant forandring.
Som kontrast hertil var de fleste fortidige fortolkninger af rettighedsbegrebet hierarkiske, hvor forskellige folk fik forskellige rettigheder, og nogle havde flere rettigheder end andre. For eksempel betød en fars ret til at blive respekteret af sin søn ikke nødvendigvis at faderen havde pligt til at gengælde den respekt, og kongers guddommelige ret til at have den absolutte magt over deres undersåtter var dominerende i mange år. Ideen om naturlige rettigheder blev udviklet i slutningen af det 16. århundrede, men fik først bred opbakning næsten 200 år senere, i oplysningstiden.
Generelt betragtes det ikke som nødvendigt at en rettighed skal kunne forstås af den som besidder rettigheden; på den måde kan rettigheder anerkendes på andres vegne, såsom med børns rettigheder, dyrs rettigheder eller rettigheder for folk, som er erklæret mentalt ude af stand til at forstå deres egne rettigheder.